Akselløse snegle
Vi har speciale i akselløse snegle
En af vores mange specialiteter er akselløse snegle. Med den akselløse snegl får man stor kapacitet og mulighed for at håndtere særligt vanskelige materialer.
En snegl uden centeraksel bruges bl.a. til transport af klæbrige materialer. Akselløse snegle med stor godstykkelse benyttes ofte til transport af slam på rensningsanlæg. Herudover kan der nævnes anvendelsesmuligheder som transport af vådfoder eller æblemos.
Vores transportsnegle er robuste og enkelte i opbygning. Det er vores erfaring at de kræver begrænset vedligeholdelse og har lave driftsomkostninger.
De laves som regel af opvalsede spiraler, men de kan udføres ved at sammensvejse løse vindinger. Det sidste er nødvendigt, hvis sneglen skal have vindinger i f.eks. Hardox-plade.
Vore akselløse snegle kan tilpasses jeres krav til kapacitet, dimensioner for ind- og udløb samt tilpasning af indløbsposition.